Kort (geografi) - Bournemouth

Bournemouth
Bournemouth er en stor kystby i Dorset i Sydvestengland med omkring 163.444 indbyggere, hvilket gør den til den største by i Dorset.

Byen blev grundlagt af Lewis Tregonwell i 1810 og voksede langsomt til en storby, da jernbanen åbnede 1870. Bournemouth hørte tidligere under Hampshire indtil 1974, hvor kommunerne blev reorganiseret og kommunegrænserne ændret. Bournemouth hører således i dag under Dorset.

Bournemouth er med sin beliggenhed ved Englands sydlige kyst en populær turistby. Byen er i dag et regionalt centrum for uddannelse og forretning og er den største by mellem Southampton og Plymouth.

Bournemouth blev i 2007 udråbt til at være det gladeste sted i England i en statistik, der viste, at 82 % af de udspurgte personer mente, at de var lykkelige for deres liv.

Bournemouth ligger 169 kilometer (105 mil) sydvest for London. Rundkørslen for enden af Wessex Way road også kaldet "County Gates" markerer den historiske grænse mellem Hampshire og Dorset og indikerer også grænsen mellem Bournemouth og nabobyen Poole. Historisk set var Bournemouth en del af Hapshire, med Poole vest for grænsen, men ved kommunalreformen 1974 blev hele Poole/Bournemouth-området en del af den samme kommune (county). Bournemouth blev derfor 1. april 1974 en del af Dorset.

Byplanlægningen er kompleks, da byen støder op til flere andre byer langs den engelske sydkøst, bl.a. Poole mod vest og Christchurch mod øst. Mod nordvest finder man den lille by Wimbourne, og mod nordøst Ferndown. Bournemouth International Airport ligger nordøst for byen på vej mod Hurn.

Byen ligger ved kysten, men byens centrum ligger inde i landet. Det kommercielle og befolkningsmæssigt trafikerede hjerte i byen anses for at være The Square. Byen kan deles op i forskellige områder her inkluderet Bear Cross, Boscombe, Kinson, Pokesdown og Westbourne. Bournemouth er traditionelt forbundet med pensionister, men har de senere år oplevet en massiv vækst, især som følge af de mange unge studerende på Bournemouth Universitet.

 
Kort (geografi) - Bournemouth
Land - Storbritannien
Storbritanniens flag
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa. Storbritannien udgøres af øen af samme navn, den nordøstlige del af øen Irland samt et stort antal mindre øer. Nordirland deler, som den eneste del af Storbritannien, landegrænse med et andet land, Republikken Irland. Storbritannien er på nær førnævnte landegrænse omgivet af Atlanterhavet med Nordsøen mod øst, Den Engelske Kanal mod syd, og Det Keltiske Hav mod syd og sydvest. Landet har dermed verdens 12. længste kystlinje. Mellem Storbritannien og Irland ligger Det Irske Hav. Storbritannien er med sine 242.000 kvadratkilometer samlede areal verdens 78. største og Europas 11. største land. Det er med sine over 67 millioner indbyggere (ultimo 2021) det 21. folkerigeste land i verden. Dermed har Storbritannien den 4. højeste befolkningstæthed i EU.

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk demokrati. Monarken er kong Charles 3., som har regeret siden d. 8. september 2022. Storbritanniens hovedstad samt største by er London, der er en verdensby og et vigtigt finanscentrum. London er med sine 10,3 millioner indbyggere Europas 4. største og var EU’s 2. største by. Af andre vigtige storbyer bør Birmingham, Leeds, Glasgow, Liverpool og Manchester nævnes. Storbritannien består af fire forenede lande: England, Skotland, Wales og Nordirland. De tre sidstnævnte har omfattende selvstyre, dog af varierende grad, centreret omkring deres hovedstæder Edinburgh, Cardiff og Belfast. De nærliggende øer Isle of Man, Bailiwick of Guernsey og Bailiwick of Jersey er ikke officielt en del af Storbritannien, men såkaldte kronbesiddelser, hvor den britiske regering er ansvarlig for forsvar og international repræsentation.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
GBP Britiske pund (Pound sterling) £ 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GD Gælisk (Gaelic language)
CY Walisisk (Welsh language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Irland